Nanna Ditzel 1920 – 2005

Nanna Ditzel var dansk. Og hun var et international navn. Siden hun i 1946 åbnede sin første tegnestue, har hun sat former på vores tilværelse.
Nanna Ditzels møbler har de kvaliteter der skal til for at gøre sig gældende, og de er både smukke og funktionelle.

Efter studentereksamen fra Aurehøj læste hun ved Kunsthåndværkerskolen. Herfra udgik hun i 1946 og samme år giftede hun sig med arkitekt Jørgen Ditzel og de to etablerede sammen tegnestue. Jørgen Ditzel døde i 1961. Efter hans død førte hun tegnestuen videre alene – i en årrække med adresse i London.
Nanna Ditzel vakte opsigt med sine møbler i polyester og glasfiber. Som det gælder for flere andre i den generation af meget store danske møbelarkitekter, som Nanna Ditzel tilhørte, er der en særlig karakter af enkelhed og humanisme over hendes smukt formede møbler. Det er et generelt karakteristika for hendes værker, at de besidder en stor ynde og lethed. De er indlysende inventar i en moderne verden. De forskønner hverdagen og beriger tilværelsen. De har et skulpturelt udtryk. Men de er også gode at sidde i. Det er langtfra altid, de to kvaliteter forenes i et og samme produkt.
Hun har også designet tekstiler og smykker til Georg Jensen og hun er medforfatter til bogen “Danske Stole”, der udkom i 1954. Hun har udstillet i en lang række byer over det meste af Europa og herhjemme naturligvis på Kunstindustrimuseet og Royal Copenhagen samt på Trapholt i Kolding.
Hun har arrangeret udstillinger i ind- og udland for bl.a. Dansk Kunsthåndværk og Den Permanente og fundet tid til at lægge et stort arbejde i sit fags faglige fora som f. eks. bestyrelserne af Dansk Designcenter, Møbelfonden, Snedkernes Efterårsudstilling og Georg Jensen Fonden ligesom hun har været formand for Statens Kunstfonds udvalg for design og kunsthåndværk.

Blandt adskillige velfortjente skulderklap kan nævnes Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfonds Hæderspris, Dansk Designråds Årspris, Kunsthåndværkerrådets Årspris og Thorvald Bindesbøll Medaljen.

Book direct with us and we guarantee you….
✓ Best online price guarantee
✓ Fast and easy direct contact - 24 hours a day
✓ Special attention to your personal needs



Download App